Timelønnet Lagerassistent hos GripGrab ApS, Skovlunde

Har du lyst til at arbejde hos en virksomhed der lever og ånder for cykling og for at få flere mennesker til at se den positive effekt som cykling har på krop og sjæl? Hos GripGrab laver vi produkter som gør cykelturen så behagelig som muligt, uanset hvor du cykler og hvad vejret må bringe. Vi er fokuserede på at sprede vores passion for cykling ved at inspirere, motivere og uddanne mennesker så cykling bliver en del af deres hverdag – uanset om det er en sport eller som transport fra A til B.

Bliver du motiveret af ovenstående, er du over 18 år, måske netop færdig i gymnasiet eller med anden uddannelse og søger et job i en spændende virksomhed, så har vi måske jobbet til dig. Du bliver en del af vores lager-team, men vil også indgå i andre dele af virksomheden i forbindelse med ad-hoc opgaver. Har du mulighed for at arbejde skæve arbejdstider (f.eks. 14-20 og weekend) er det et stort plus. Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Skovlunde.

 Opgaverne er blandt andre: Pluk & pak, opfyldning, oprydning, fejning, gulvvask, mærkning af varer samt lejlighedsvis ærindekørsel. 

HVAD FORVENTER VI AF DIG

  • Du kan arbejde 37 timer om ugen, men er parat til at yde en ekstra indsats i travle perioder.
  • Du kan klare en hel dag på lageret med let fysisk arbejde 
  • Du taler og skriver dansk 
  • Du har kørekort 
  • Du er motiveret til at levere et godt stykke arbejde – selv på de hårde dage 
  • Du er selvstændig og fyldt med gå-på-mod 
  • Du er klar til at være en del af et hold motiverede, cykelinteresserede kollegaer, der ligesom dig selv ikke er bange for at give lidt af sig selv til fællesskabet 
  • Du har interesse for cykling, men det er ikke nødvendigvis et krav


LØN

120 kr/timen + tillæg for aften- og weekendarbejde.


SÅDAN SØGER DU JOBBET

For at komme i betragtning til jobbet bedes du udfylde DENNE ANSØGNING inden den 30. juli 2021.
Vi vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger.

Hvis du har spørgsmål til jobbet bedes du skrive til Operations Manager Lars Kræmmer, lakr@gripgrab.com, Til brug for behandling af din ansøgning indsamler vi personlige oplysninger givet i forbindelse med udfyldelse af ansøgning. Disse vil blive slettet en måned efter ansøgningsperioden. 

WWW.GRIPGRAB.COM